onsdag den 8. juni 2011

Loppefund og Hjallerup Marked

Jeg var i forrige weekend på to loppemarkeder her i Aalborg Vestby, og i fredags var jeg på Hjallerup Marked en tur (Alene, som i uden børn, som i helt fantastisk :) )
Jeg fandt nogle ting og sager som jeg lige vil dele med jer



Et julefad til julegodter


En rigtig fin nøddeknækker, som børnene hurtigere kan lære at bruge i forhold til de gamle nøddeknækkere


De her perler hedder vand-perler. De skal ligge i vand i 12 timer, så suger de det til sig, og man kan så plante sine orkideer deri, og så skal de kun vandes ca hver 2.-3. uge, hvor de skal stå i blød i to timer. Er spændt på om orkideen vil vokse eller kokse...


Disse bøger og CDér fandt jeg på et lille loppemarked i en kolonihave. Bøgerne af Halfdan Rasmussen er næsten nye, så jeg måtte slippe 70 kr. for det hele. Fik så til gengæld den fine gamle blå kuffert med oven i købet til at bære bægerne i :)


Disse bøger er fra et loppemarked hos de lokale spejdere. Her var der fyld posen for en 20ér, så det gjorde jeg, og gav dem 30 :)
Det gamle leksikon er fra 1957, og var et af de første med farvetryk. Der står også i bogen: "Ganske vist kæmper farvefotografer endnu med store vanskeligheder, når det gælder pattedyrene, fordi så mange af disse er natdyr." Så der er sket meget siden da mht. fotografiet, og det er sikkert også derfor, at ikke alle billederne er i farver, da det nok har været en dyr fornøjelse :)

Resten af bøgerne må i se en anden dag.

God onsdag til alle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar